Hvordan fungerer spa filterpatronen?

Filterpatronen virker ved at fange snavs, når vandet pumpes gennem den. Da din pumpe normalt bliver ved med at rengøre og filtrere vandet i dit spa, når det er tændt, kan snavs hurtigt opbygges, især når boblebadet regelmæssigt bruges. Under filterdrift opsamler filteret bl.a. kosmetik- og hudrester, som danner en fedtet belægning og tilstopper filterpatronen.

Hvor ofte bør jeg rense eller udskifte filterpatronen i mit spa?

Mellem hver brug og mindst hver tredje dag i højsæsonen skal du fjerne filteret og give det en vask for at rense for snavs. Hertil anbefaler vi Filter Cleaner. Efter 3-4 uger, afhængigt af hvor ofte og hvor mange I er om at bruge dit spa, skal den gamle filterpatron udskiftes med en ny (især når den bliver hård og misfarvet). Jo oftere, du bruger dit spa, des oftere bør du rengøre og udskifte filterpatronen. Hvis du sørger for at tage et grundigt brusebad, inden du bruger dit spa, kan du nedbringe behovet for at rense filterpatronen.

Hvordan renser jeg spa filterpatronen?

Den snavsede filterpatron tager du op af filterhuset og renser for alt synligt snavs mellem lamellerne ved at spule med rent vand. Filterpatronen anbringer du herefter i en plastspand, hvor der tilsættes 1 dl. Filter Cleaner og rent vand, til filteret er helt dækket. Husk at omryste Filter Cleaner før brug. Efter iblødsætning i mindst 12 timer tager du filterpatronen op og gennemskyller den grundigt med rent vand. Herefter er den igen klar til brug.  

Hvad sker der hvis jeg ikke udskifter filterpatronen?

Hvis du ikke renser filterpatronen, kan det resultere i, at den bliver snavset og tilstoppet, hvilket i sidste ende vil begrænse vandstrømmen. Det vil lægge ekstra belastning på pumpemotoren og muligvis forårsage mekanisk nedbrydning. Dårlig filterpleje og vedligeholdelse er den første årsag til pumpe / varmeapparatfejl. Sørg for, at du har ekstra filterpatroner - et vigtigt køb for problemfri nydelse af din spa!

Gode tips:

Det er en god idé, hvis du tager et grundigt brusebad, før du hopper i dit spa. Det er for at afvaske naturlige olier, der akkumuleres på din krop, samt eventuelle hudrester, makeup, deodorant, fugtighedscreme osv. Det vil både give din filterpatron en længere holdbarhed, reducere mængden af kemikalier, som du skal bruge til vedligeholdelse af dit spa vand, samt øge levetiden på din spa pumpe. En anden god idé er at sætte en lille balje med rent vand ved siden af dit spa til at dyppe fødderne i, inden du hopper i.

Filter Cleaner er et nemt og hurtigt produkt til rengøring af pumpens filterpatron, hvilket betyder, at du har mere tid til at nyde dit spa. Husk at filterpatronen bør rengøres hver 3. dag i højsæsonen, afhængigt af, hvor ofte og mange I er om at bruge dit spa, for at sikre at spa vandet er på det optimale renhedsniveau. Til oppusteligt spa bør du anvende Filterpatron VI , og til stationært spa anvende Bestway filter III.

God fornøjelse!