Foråret nærmer sig og det er ved at være tid til at sætte dit oppustelige spa på terrassen eller ved sommerhuset, hvis det har været pakket væk for vinteren.

Hvordan sikrer jeg, at der ikke er bakterier i vandet? Hvilket desinfektionssystem skal jeg vælge?

Spabade er ikke små svømmebassiner, men helt specielle badeanlæg, hvor der stilles særlige krav til hygiejne, drift og tilsyn.

Den høje vandtemperatur og de skjulte rørsystemer kan være årsag til bakterievækst og ophobning af mikroorganismer, som kan medføre risiko for sygdomssmitte.

Derfor er det vigtigt, at du vælger et af SpaCares afprøvede og testede desinfektionssystemer!

For at holde vandet rent hele tiden, skal du også tage stilling til hvilket desinfektionsmiddel, du ønsker at bruge. 

Klorbaserede desinfektionsmidler

Den sikreste metode er at anvende klorbaserede desinfektionsmidler

Klor er det eneste stof, der både desinficerer (dræber bakterier) og oxiderer (forbrænder fedt og snavs). Derfor bruger vi klorprodukter i spabade for at sikre, at bakterierne ikke overlever, og at du kan nyde dine bade uden bekymringer.

Hvis du har en klorværdi på mellem 1–3 mg/l, kan der ikke være bakterier i vandet. Lavere klorværdier giver manglende sikkerhed for bakteriefrit vand, og højere klorværdier giver gener som klorlugt og udtørring af huden.

For at gøre det enkelt og hurtigt for dig at opretholde rent badevand i dit spabad, anbefaler vi, at du bruger SunWac 9 eller SunWac 12 (spabade med 500-1000 l vand bruger SunWac 9, mens større spabade bruger SunWac 12). Alternativt kan du også bruge SpaCare MiniChlor (15 ml pr. 1000 liter vand).

I spabade med 1000-1500 l vand skal du blot tilsætte én SunWac 12-tablet, inden du bader og én tablet efter.

Tabletterne indeholder et brusemiddel, så de opløses efter fem minutter, og herefter kan du bade i spaen.

Produkterne er tilsat organisk egyptisk mynteekstrakt, som giver vandet en dejlig, afslappende duft samtidig med, at klorindholdet i tabletten sikrer, at du bader i rent vand.

I SpaCare-serien finder du også de klassiske klorprodukter som SpaCare Tab Twenty (langsomt opløselige 20 grams klortabletter).

Hvad hvis jeg ikke vil bruge klor?

Hvis du ikke er meget for idéen om at bade i klorvand, kan du sagtens finde andre alternativer. Men husk at klor både oxiderer og desinficerer. Det betyder, at for at opnå en effektiv klorfri løsning, skal du altid bruge to produkter for at have tilnærmelsesvis samme effekt som klor.

Til klorfri badning anbefaler vi, at du anvender vores SpaCare OxyBox, som er et moderne klorfrit system. OxyBox-systemet er et behageligt og lugtfrit alternativ til klor- og bromholdige desinfektionsmidler.

Husk, at når der tilsættes plejemidler til spabadet, skal cirkulationspumpen (massagepumpen) køre, mens luftindblæsningen (luftskruerne på overkanten af spabadet) skal være slukket.

Opstart af ny spa eller vandskifte – hvordan gør jeg?

Kom godt fra start:

Vandet, du fylder i spaen, skal være af drikkevandskvalitet. Det vil sige, at du skal bruge helt almindeligt vand fra vandhanen, og herefter skal du sørge for, at vandet er i balance. Balanceret vand kendetegnes på sin flotte og klare overflade og kræver et minimum af vedligeholdelse.

  1. Fyld spaen til det anbefalede vandniveau (kan læses i den vedlagte brugsanvisning, som fulgte med din spa).

  2. Start cirkulationspumpen (massagepumpen) og luk for luftindblæsningen (luftskruerne på overkanten af spabadet).

  1. Chok vandet for at fjerne eventuelle legionellabakterier ved at tilsætte 3 stk. SpaCare SunWac12-tabletter (gælder for spa med 1000-1500 l vand). Alternativt kan du også bruge SpaCare Sunwac 9 (500-1000 l vand).

  1. Tilsæt 50 ml SpaCare No Scale (gælder for spa med 1000-1500 l vand).

  1. Tilsæt 10 ml SpaCare Bright & Clear (gælder for spa med 1000-1500 l vand).

  1. Mål alkaliteten med teststrips. Alkaliniteten skal ligge mellem 80–120 mg/l.

  1. Det er vigtigt, at du får justeret alkaliniteten rigtigt fra start. Hæv alkaliteten med SpaCare Alka Up (hvis den er for lav) eller sænk den med SpaCare Alka Down (hvis den er for høj). Brug gerne Spacares spaberegneren, så du ved præcis hvor meget, du skal tilsætte. Når du har justeret alkaliniteten, bør du vente 3-4 timer, inden du fortsætter til punkt 8. På den måde opnår du det bedst mulige resultat. Skal du bruge SpaCare Alka Down, er det vigtigt, at pumpen er slukket inden – se video øverst i indlægget for vejledning.

  1. Mål pH-værdien og juster til mellem 7,0–7,4. Er pH-værdien for høj, skal du tilsætte SpaCare pH Down, og hvis pH-værdien er for lav, tilsætter du SpaCare pH Up. Brug gerne spaberegneren, så du ved præcis hvor meget, du skal tilsætte.

  1. Dit vand er nu i balance! Nu kan du slukke pumpen og nyde synet at smukt og klart vand – god fornøjelse!

Vedligeholdelsesrutiner for din spa og hyppighed for vandskifte

Gode vedligeholdelsesrutiner og vaner for vandskifte i spa er vigtige faktorer. Uanset hvilket desinfektionssystem, du bruger, skal du minimum 1 gang pr. uge:

  • Vedligeholde med 25 ml SpaCare No Scale pr. 1000–1500 liter vand.

  • Måle og justere pH-værdien til 7,0 – 7,4.

  • Teste og justere alkalinitet, hvis pH-værdien er vanskelig at styre.

  • Vedligeholde med 10 ml SpaCare Bright & Clear hver uge, hvis vandet ikke er krystalklart.

  • Tilsætte SpaCare Foam Down, hvis du oplever, at der dannes skum på overfladen.

  • Hvis du bruger SunWac 9 eller SunWac 12 som desinfektion:

  • Hvis der ikke har været badet de sidste 3 dage tilsættes 3 stk. SunWac 9 eller SunWac 12.

Hvis du bruger OxyBox som desinfektion:

  • Tilsæt 20 ml OxyPlus Activator (B) per 1000 liter.

  • For ekstra sikkerhed anbefaler vi kraftigt, at der tilsættes 3 stk. SunWac 12-tabletter pr. 1000 l. eller 15 ml SpaCare MiniChlor pr. 1000 l. Kloren er væk dagen efter, og du kan atter bade klorfrit. Kloren er væk dagen efter, og du kan atter bade klorfrit.

  • Hvis du ikke vil bruge klor, skal du tilsætte 50 ml SpaCare Active Oxygen (A) pr. 1000 l.

Uanset desinfektionssystem skal du hver måned:

  • Rense filterpatronen. Oplever du problemer med at holde vandet klart og fint, bør du rense patronfilter hver uge eller hver 14. dag. Ellers mindst 1 gang per måned.

Sådan gør du: 

Den snavsede filterpatron tages op af filterhuset og renses for alt synligt snavs mellem lamellerne ved at spule med rent vand. Anbring derefter patronen i en plastspand eller et ”renserør” og tilsæt 1 dl SpaCare Filter Cleaner og rent vand, så patronen er helt dækket. Lad det stå sådan i mindst 12 timer og tag derefter patronen op og gennemskyl den grundigt med varmt vand. Vi anbefaler at veksle mellem to sæt filterpatroner.

Uanset desinfektionssystem skal du hver 3.-4. måned:

  1. Rengøre og imprægnere dit spacover med CoverCare Box.

  2. Skifte vand og rense rørsystemet med SpaCare Biofilm Cleaner.